Spar 15% på Trapez MTP 20 til tag og facade! Se tilbuddet her: Forårskampagne

Dankort + VISA/Dankort Mastercard VISA MobilePay Apple Pay

Montageskruer

Montageskruer – Skruer til stålpladetag og facade

Montageskruer er specielt udviklet til montering af stålplader på både tag- og facadebeklædning. De sikrer en solid og holdbar fastgørelse, som kan modstå vind, vejr og temperaturudsving.

Vores montageskruer er fremstillet af høj kvalitet og er designet til at sikre en tæt og stabil montering. De har en indbygget tætningsskive, der beskytter mod vandindtrængning og sikrer en lang levetid på din konstruktion.

Montageskruer
preload spinner

Hvorfor er det vigtigt at vælge de rigtige montageskruer til stålplader?

Valget af montageskruer har stor betydning for både holdbarhed, tæthed og det æstetiske udtryk på din tag- eller facadebeklædning. De forkerte skruer kan føre til problemer som utætheder, rustdannelse og en svækket konstruktion.

Her er fire vigtige grunde til at vælge de rette montageskruer:

  • Langtidsholdbarhed: Vores montageskruer er lavet i høj kvalitet og er designet til at modstå både vind, regn og temperaturudsving. Med den rette skrue sikrer du en stabil og stærk fastgørelse, der holder i mange år.
  • Beskyttelse mod vandindtrængning: Alle vores montageskruer har en tætningsskive, der sikrer, at der ikke trænger vand ned i skruehullet, når den er monteret korrekt. Dette er afgørende for at undgå fugtskader og skader på både skruer, stålplader og den underliggende konstruktion.
  • Æstetisk finish: Montageskruer fås i flere farver, så de matcher stålpladerne og giver et flot, ensartet udtryk. Desuden kan du vælge mellem farmerkærv eller torxkærv, afhængigt af hvilken type værktøj du foretrækker, og hvilket resultat du ønsker.
  • Opretholdelse af garanti: Mange producenter af stålplader kræver, at der anvendes de korrekte montageskruer for at opretholde producentgarantien. Hvis der bruges forkerte skruer, kan det medføre rustdannelse eller beskadigelse af pladerne, hvilket kan annullere garantien. Ved at vælge de rigtige skruer sikrer du, at din investering er beskyttet.

Ved at vælge de rigtige montageskruer sikrer du en professionel, holdbar og tæt montering, der beskytter din bygning, bevarer garantien og samtidig ser flot ud.

Har du spørgsmål eller brug for vejledning? Kontakt os – vi hjælper dig gerne!

Tilgængelige størrelser for vores montageskruer

Montageskruerne fås i følgende længder, så du kan vælge den rette til dit projekt:

  • 35 mm – Velegnet til montering af stålplader i trækonstruktion. Den mest almindelige størrelse.
  • 60/65 mm – Perfekt til montering gennem toppen af bølgen på profilerede plader og ind i træunderlag.
  • 80 mm – Bruges typisk til at montere i toppen af profilen eller hvor ekstra greb er nødvendigt.

Hvis du er i tvivl om hvilken skruelængde der passer til dit projekt er du velkommen til at kontakte os, så vil vi vejlede baseret på vores erfaring.

En montageskrue er i langt de fleste tilfælde 35 mm, til montering i bunden af stålpladeprofilen.

Farver og kærvtyper på vores montageskruer

For at sikre en flot og diskret finish fås vores montageskruerne i mange forskelige farvevarianter, så de matcher stålpladerne. Der kan alt efter hvilken type montageskrue du vælger, være op til 20 forskellige farvemuligheder.

Vores montageskruer kan vælges i enten en farmer top (sekskantet hoved) eller med en torxkærv.
Forskellen mellem de to kærvtyper:

  • Farmerkærv – Klassisk sekskantet kærv, som giver et godt greb ved montage med en skruemaskine. Fremstår mere synlig end torxskruen.
  • Torxkærv – Moderne kærv, der sikrer et optimalt greb og reducerer risikoen for at skruehovedet glider. Har et mere skjult hoved samenlignet med farmerskruen.

I sidste ende er det op til dig, om du foretrækker farmer eller torx skruer. Farmer skruen er den mest økonomiske hvorimod torx skruen er mere diskret.

Se hele vores udvalg af skruer

Ud over vores montageskruer tilbyder vi et bredt udvalg af skruer til forskellige typer tag- og facadeprojekter. Uanset om du skal montere stålplader, lysplader eller fastgøre elementer til en stålkonstruktion, har vi den rette løsning til dig:

Overlapskruer – Bruges til at fastgøre stålplader til hinanden i overlapninger, så de sidder tæt og sikkert. Disse skruer er selvborende og de sikrer en stærk samling mellem pladerne.

Skruer til stålkonstruktioner – Velegnet til montering af stålplader direkte på en stålkonstruktion. De har et selvborende spidsdesign, der gør dem nemme at montere uden forboring.

Skruer til lysplader – Specielt udviklet til montering af plast- og polycarbonatplader, som ofte bruges til carporte, overdækninger og drivhuse. Disse skruer er designet til at sikre en vandtæt og stabil fastgørelse uden at beskadige pladerne.

Vi har samlet hele vores sortiment af skruer her