Skruer
Montageskrue til ståltag
Hos Karl Molin er vi eksperter i stål. Vi er specialister i tag og facader i stål. Det er vigtigt for os, at vores kunder får den hjælp og vejledning, de skal bruge, når der skal lægges nyt tag på stalden, eller industribygningen skal have ny facadebeklædning.
Den gode vejledning ligger i vores DNA, og vi sætter en ære i at hjælpe vores kunder til det bedst tænkelige resultat. Derfor sørger vi selvfølgelig for, at der ikke er noget, der gøres halvhjertet her hos os. Derfor synes vi, du skal købe din montageskrue til ståltag hos os, nu hvor du alligevel shopper stål.



Skruer er da bare skruer, ikke?
Det vil være så ærgerligt, hvis du ikke kommer hundrede procent i mål med dit nye tag, fordi du har benyttet dig af de løse skruer, du havde i bunden af værktøjskassen til montering. Skruer er nemlig ikke bare skruer, når det kommer til montering af et ståltag. Her skal der montageskruer til. Dem kan du finde længere nede på denne side.
Der findes forskellige montageskruer alt efter om du monterer dine stålplader på en trækonstruktion eller en stålkonstruktion. Hvis skruerne er til at montere i stål, så vil dette fremgå af overskriften.
Leder du efter skruer til lysplader, så finder du dem også her på siden.
Har du spørgsmål til hvilke skruer du skal anvende til dit projekt, så spørg en af vores konsulenter til råds. Vi guider dig gerne til det rette produkt.
Du bør sikre dig mod vind og vejr
Noget af det, vi elsker og hader ved Danmark er, at vi altid ved, hvordan vejret bliver i morgen. Vi har hverken sol- eller snegaranti, og om sommeren regner det gerne, når vi skal en tur på stranden. Vores vejr er omskifteligt, og derfor ved vi heller ikke, hvornår vi står over for vind af orkanstyrke eller store mængder snefald.
Derfor skal du selvfølgelig sikre dit hus eller lager- eller industribygning bedst muligt mod vind og vejr. Stormer det, skal du være sikker på, at dine stålplader bliver, hvor de skal. Uanset om de sidder på facaden eller på taget. Og det gør du ved at bruge de rette montageskruer i stål.
Tænk på garantien
En ting er, at du skal sikre dig mod vind og vejr, men noget andet er, at du skal tænke på garantien. Er dine stålplader ikke monteret med de rette skruer, kan du nemlig sagtens risikere, at garantien på pladerne ikke dækker. Og det kan i værste fald blive en bekostelig affære for dig.
Derfor slår vi et stort stålslag for, at du bruger de rette monteringsskruer til dit ståltag.
Vælg farmer- eller torxskruen
Vælg mellem en farmer- eller torxskrue. En farmerskrue er det billige alternativ til monteringsskruen. Den har et stort hoved, hvorimod torxskruen har et mindre hoved, der ikke på samme måde kan ses på afstand.
Det er en smagssag, hvad du vælger at anvende. Det kommer sig ikke så nøje.
Husk din overlapskrue
Til gengæld er det vigtigt, at du både bruger en monterings- og overlapskrue. Monteringsskruen bruger du de steder, hvor pladerne skal monteres i lægterne. Det er dem, der holder taget fast til bygningen.
Overlapskruen er til gengæld den skrue, der holder pladerne sammen. Dem bruger du, når en stålplade skal sættes sammen med den næste stålplade. Begge former for skruer er vigtige i monteringsøjemed.
Vær desuden opmærksom på, at alle skruer kommer i forskellige farver. Det er selvfølgelig vigtigt at være opmærksom på, så du ikke køber røde skruer til et grønt tag. Du vil formentlig helst have samme farve.
Så mange montageskruer til ståltag skal du bruge
For at sikre dig mod vejr og vind, skal du bruge det rette antal monteringsskruer. Det vil altid fremgå, hvor mange skruer du skal bruge til en enkelt plade, dette finder du inde på hver profil under fanen “specifikationer”. Er du i tvivl, skal du endelig bare spørge en af vores kompetente medarbejdere.