Antikondensdug
Det er et velkendt problem, at der kan opstå kondens på undersiden af stålplader.
Denne kondens kan dryppe ned og skade det man har opbevaret under taget.
Med en antikondensdug påmonteret på undersiden af stålpladen, reduceres risikoen for dryp.
På billedet ses bagsiden af en ståltagplade med påmonteret antikondensdug.
Antikondensdugen fungerer ved at antikondensdugen opsuger den fugt der dannes i luften især i aften og nattetimerne.
Når stålpladerne senere varmes op, vil fugten fordampe tilbage til luften. Det betyder at filten tørrer ud og vil være klar når der igen dannes fugt i luften.
Hvert år vil der dog være ca. 14 dage hvor vejrforholdene er så fugtige at det vil betyde, at antikondensdugen ikke kan følge med, og stålpladerne alligevel vil dryppe.
Hvor kan du bruge antikondensdugen?
Antikondensdugen kan overordnet set bruges på uisolerede bygninger.
Du kan med sikkerhed benytte anitkondensdug i de tilfælde hvor der er god ventilation. Dette er en nødvendighed for at antikondensdugen virker.
Dette kan eksempelvis være:
- Carporte/Garager
- Skure
- Maskinhuse
- og lignende bygninger
Hvorfor vælge antikondensdug?
Der er flere grunde til at mange vælge at investere i at få antikondensdug på undersiden af deres stålplader. Disse er blandt andet:
- Ikke mere dryp fra taget
- Spar udgift til undertag
- Holdbart materiale
- Nem rengøring
- Virker støjdæmpende
Her skal du IKKE bruge antikondensdug
Der er naturligvis også bygninger og steder hvor du ikke bør vælge en antikondensdug. Enten fordi den ikke vil være effektiv nok eller fordi det er en anden løsning, som eksempelvis undertag, der skal til.
Steder du ikke skal bruge antikondensdug:
- Bygninger med utilstrækkelig ventilation
- Beboelse
- Isolerede bygninger
Monteringsvejledning når stålpladen er med antikondensdug
Stålpladen kommer fra leverandøren med påmonteret antikondensdug. Oftest vil der i den ene ende af pladen være ca. 10 cm uden antikondensdug. Disse 10 cm. er essentielle for kondensdugens effektivitet.
Når du monterer dine stålplader med antikondensdug er det vigtigt at disse monteres i den korrekte retning. Her er det vigtigt at den ende af pladen der er UDEN antikondensdug vender mod tagfoden. Vender pladen omvendt (med kondensdug hele vejen ud i tagfoden) vil dugen opsuge fugt fra luften, og dermed have den modsatte effekt.
Monter derfor altid dine stålplader med antikondensdug således at der ikke er dug hele vejen ud i tagfoden.
Skulle du have været uheldig at have monteret pladerne omvendt er der dog heldigvis en løsning. Du skal blot påføre klar lak i enden af stålpladerne - så stoppes antikondensdugens evne til at opsuge fugt nemlig på det område. Alternativt kan der anvendes en varmepistol til at smelte dugen i disse 10 cm, vi anbefaler dog klart at anvende klar lak.
Her finder du vores plader med antikondensdug
Vi kan levere stort set alle vores profiler med antikondensdug. Vi lagerfører dog kun vores MTP 21 i længder fra 2,5 meter og helt op til 7 meter. Alle længder i farven sort. Du finder vores MTP 21 med antikondesdug her.
Ønsker du en af vores andre profiler med antikondensdug, så skal du blot kontakte os, enten gennem vores kontaktformular eller på 98 33 54 00, og oplyse hvilken profil du ønsker, samt farve og længder, så vil vi lave et tilbud til dig.