Betalingsguide: To-faktor godkendelse ved betaling
For at øge sikkerheden ved online handel, er det blevet et krav at benytte sig af to-faktor godkendelse. Det vil altså sige, at der skal to godkendelser til fra to forskellige kilder før at en betaling kan blive godkendt. Den ene faktor er dine kreditkortdata og den anden faktor er enten NemID nøgleapp eller gennem et registreret telefonnummer, hvor du kan modtage en sikkerhedskode.
Når du skal igennem din online betaling vil du efter du har indtastet dine kreditkortoplysninger, automatisk bliver videresendt til en side som beder dig godkende betalingen med NemID nøgleappen. Hvis ikke du har NemID nøgleappen, kan du også godkende med en sms-kode og kodeord.
Vi vil herunder gennemgå de to måder du kan godkende din betaling på.
Godkendelse med NemID
Hvis du ikke allerede har NemID nøgleappen, så henviser vi her til en guide, der viser hvordan du kommer i gang: NemID nøgleapp opsætning.
Når NemID nøgleappen er sat op, så fungerer godkendelsen på denne måde:
1) Betal med kort
- Indtast dine kortoplysninger, helt som du normalt vil gøre ved køb på nettet.
2) Godkend betalingen med NemID
- Log ind gennem NemID ved at indtaste dit bruger-id og den tilhørende adgangskode.
3) Send anmodning om godkendelse til nøgleapp
- Tryk på send for at sende anmodningen til din mobil/tablet
4) Godkend betaling i nøgleappen
- Gå til nøgleappen for at godkende betalingen. Her godkender du ved at swipe til højre.
5) Betaling gennemført
- Efter du har godkendt betalingen i nøgleappen, gennemføres din betaling.
Godkendelse med SMS + kodeord
Hvis du ikke har NemID nøgleappen, så er det muligt at godkende betalingen med en SMS som indeholder et kodeord. Denne mulighed kræver at du har registreret dit mobilnummer og oprettet en kode til dit betalingskort.
Hvis ikke du har gjort dette, kan det gøres ved at følge dette link: Registrer dit telefonnummer og en kode til dit kort.
1) Betal med kort
- Indtast dine kortoplysninger, helt som du normalt vil gøre ved køb på nettet.
2) Vælg SMS + kode som godkendelse
- Log ind gennem NemID ved at indtaste dit bruger-id og den tilhørende adgangskode.
3) Godkend betaling med SMS + kodeord
- Indtast den kode du har modtaget på SMS og dit personlige kodeord. Hvis du vil ændre telefonnummer og kodeord, så kan du gøre det her.
4) Betaling gennemført
- Efter godkendelsen via SMS og dit personlige kodeord, er betalingen gennemført.